Fodenog dens problemer
fra ankel til tå - problemer og behandlinger
Dine fødder udsættes for hårde belastninger gennem hele dit liv. Det er derfor rigtig vigtigt at passe og pleje dem godt, så de kan fungere optimalt. Dine fødder er nemlig udgangspunktet for et sund liv med aktivitet og motion. Desværre rammes nogle mennesker af sygdomme eller ulykker, der giver problemer med fødderne. Som statsautoriserede fodterapeut kan jeg hjælpe dig med din fodpleje, så dine fødder får de bedste vilkår . Du kan læse om forskellige lidelser i fødderne på denne side, og om hvordan jeg som statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med pleje, indlæg og vejledning.
Sygdomme derrammer foden
Diabetes (Sukkersyge)
Mere end 300.000 danskere er ramt af diabetes. Omkring 10 procent af disse har type 1 diabetes, og ca 80 procent type 2-diabetes. De sidste procent er er fordelt mellem type 11/2 diabetes, graviditets-diabetes og sekundære diabetes typer.
Type 1-diabetes konstateres oftest hos børn og unge, hvor type 2 rammer midaldrende. Der er dog en tendens til at stadig yngre mennesker bliver ramt af denne type diabetes.
Type 1-diabetes opstår, når de fleste af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen er gået til grunde. Af ikke helt afklarede årsager sker en ødelæggelse af netop disse celler. Sygdommen er arvelig. Har man forældre eller søskende med sygdommen, er der en ca 10 gange øget risiko for at blive ramt af sygdommen.
Type 2-diabetes, også kaldet livstils sygdommen, rammer oftest middelalderlige eller ældre voksne.Ved type 2-diabetes er flere ting galt. Kroppen, især musklerne og leveren, har en nedsat følsomhed overfor insulin. Denne nedsatte følsomhed (også kaldet insulinresistens), medfører at sukker ikke optages normalt i kroppens celler. Bugspytkirtlen forsøger i starten at producere endnu mere insulin, men kan til sidst ikke følge med. Blodsukkeret vil derfor langsomt begynde at stige, og uden behandlingen aftager insulinproduktionen yderligere, med et højere blodsukkerniveau som konsekvens.
Både arvelige og miljømæssige faktorer spiller ind ved diabetes-2. Sygdommen er forbundet med overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Der er i danmark en stærk stigning af diabetes-2
Som diabetiker er det vigtigt, at man behandler sine fødder korrekt, for at undgå følgesygdomme. En meget vigtig del af forebyggelsen er en regelmæssig kontakt til en statsautoriseret fodterapeut.
Hvis du er en af de mere end 320.000 diabetikere, bør du have særlig fokus på dine fødders sundhed, da fodsår hos både type 1- og type 2-diabetikere er en komplikation, der skal tages meget alvorligt. Hvis blodcirkulationen i dine fødder nedsættes, får du mindre næring til vævet. Det betyder, at et sår på dine fødderne vil være langsommere om at hele. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputationer.
Nedsat følesans
Nedsat følesans (neuropati) i fødderne betyder, at din følesans nedsættes eller helt forsvinder i takt med din diabetes varighed, eller fordi din diabetes har været dårligt reguleret. Det kan medføre, at du får tør hud, fejlstillinger i fødderne og balanceproblemer. På grund af den nedsatte følesans kan du risikere at få sår på foden, uden at du mærker noget.
En del af den forebyggende behandling er en årlig fodstatus. Undersøgelsen omfatter en neurologisk undersøgelse, vurdering af kredsløbet, ledbevægelighed, muskelkraft, gangafvikling, fejlstillinger og smerter i bevægeapparatet. Du kan læse mere om årsstatus her.
Hos Sundfodterapi hjælper jeg dig med regelmæssig professionel pleje af dine fødder. En del af behandlingen består i løbende kontrol af dine følesanser samt fodpulsen. Under fodbehandlingen vejleder dig om, hvordan du bedst passer på dine fødder i dagligdagen.
Som diabetiker er det vigtigt at du får lavet en årlig fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut. Jeg sørger for professionel udførsel af din fodstatus, så din læge får de nødvendige informationer om dine fødders helbredstilstand.
Vil du læse mere om diabetes, kan du henter flere informationer på diabetesforenings hjemmeside, og på sundhedstyrelsens hjemmeside.
Åreforkalkning
Åreforkalkning (Åreforsnævring) rammer de fleste mennesker i den vestlige verden i større eller mindre grad. Det starter som regel i 20-årsalderen og udvikler sig gradvist. Man regner med at omkring 250.000 danskere er syge på en eller anden mådegrundet af åreforkalkning.
Åreforkalkning kan bl.a. give problemer med ben og fødder. Åreforkalkningen gør, at fødderne ikke får den nødvendige blodtilførsel. Derfor forsvinder en del af det fedtvæv, der sidder lige under huden på benene og under fødderne. Dette gør, at det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det beskyttende fedtlag mellem knoglerne og huden. Samtidig bliver huden tyndere og mere tør, og hårene forsvinder på ben og tæer.
Som statsautoriseret fodterapeuten kan jeg hjælpe med at producerer en blød og aflastende indlægssål samt evt. småaflastninger til tæerne. Regelmæssig besøg hos en fodterapeut hvor fødderne og tæerne modtager professionel pleje, hjælper også med at forebygge sår og andre komplikationer.
Læs mere om hvad du selv kan gøre, ved åreforkalkning, på Rigshospitalets hjemmeside.
Åreknuder
Åreknuder i benene er en sygdom i venesystemet. Når vi som mennesker går oprejst det meste af tiden, presses blodet ned i benene. For at mindske for højt tryk i årene, bruger kroppen klapper i venerne til at dele blodet op i mindre søjler. Derved nedsættes trykket i venerne.
Hvis klapperne bliver ødelagte eller, hvis der er øget tryk i det dybe venesystem, kan blodet ikke komme ordentligt ind i det dybe system, hvilket får venerne til at bule ud. Dette opstår især på indersiden af underbenet fra ca. 5 cm over den inderste knyst til helt op til 20 cm over knæet.
Ved udvikling af åreknuder, vil symptomerne i begyndelsen være let svien eller smerter, lægkramper og træthedsfornemmelse i lægens muskler. Efterhånden som åreknuderne udvikler sig, vil der komme hævelser på underbenet og eksem.
Åreknuder kan bl.a give tør hud, som kan resulterer i sår. Man skal derfor sørge for at pleje sine fødder godt, og smøre dem ind i creme der holder dem bløde og smidige. Din fodterapeut kan hjælpe dig med den professionel pleje. Samtidig kan du for vejledning og hjælp til vigtige fodøvelser der kan afhjælpe generne forbundet med sygdommen.
Læs mere om åreknuder på sundhed.dk og på netdoktor
Charcots fod
Charcots fod er en sjælden skade og deformitet, som opstår i foden eller anklen som en senkomplikation hos patienter med diabetes. Charcot fod betegner et sammenbrud af fodskelettet uden forudgående skader på foden, eller ved ganske små skader, og det sker som følge af en systemisk sygdom med kombineret svækkelse af knogledelene samt ophørt følesans.
Diabetes er den hyppigste årsag til Charcots fod. Slutstadiet for en fod med Charcots ledskader er en tilstand, hvor den normale form af foden er forandret. Tilstanden udvikler sig over måneder og år, men har ofte en forholdsvis akut debut.
I begyndelsen er der ofte kun få symptomer som hævelse og rødme, samt en øget hudtemperatur. Der kan også være symptomer som uro og murren, men sjældent rigtige smerter.
Tilstanden er som sagt både sjælden og kompliceret. Det er derfor nødvendigt med en avanceret tværfaglig indsats af fodterapeuter, læger, bandagister og håndskomagere. Den vigtigste komponent i behandlingen er vægtaflastning af den beskadigede fod, hvorved betændelsestegnene (hævelsen, varmen og eventuelt smerten) som regel svinder effektivt.
Vægtaflastningen sker i gips, skinne eller særligt fodtøj med stive såler, og kombineres eventuelt med elevation af foden. Charcot patienter skal gå til obligatorisk, livslang kontrol hos en fodterapeut.
Du kan læse mere om charcots fod på sundhed.dk og på altomfoden.dk
Psoriasis
Psoriasis er en af de mest almindelige hudsygdomme, der rammer to til tre procent af befolkningen i Danmark. Alle kan blive ramt af psoriasis, men ofte sker det i alderen 10-30 år. Mænd og kvinder bliver lige hyppigt ramt.
Psoriasis er arvelig, hos 50 % findes sygdommen i den nærmeste familie, men du kan sagtens være disponeret for sygdommen uden nogensinde at få et udbrud. Du kan dog også udvikle sygdommen, selv om der ikke tidligere har været psoriasis i din familie, eller måske har sygdommen sprunget en generation over.
Psoriasis er en kronisk hudsygdom, der ikke smitter. Det er en inflammationssygdom, hvor der er tale om en betændelsestilstand i huden. Symptomerne på sygdommen er højrøde skællende pletter på klassiske steder på huden, for eksempel bag på albuer på knæ og over halebenet. Psoriasis er en hudsygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene.Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede. Denne fortykkelse kan være meget generende.
En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med regelmæssig pleje, hvor negle slibes og tilrettes, så de ikke trykker og generer. Da huden på fødderne ofte bliver fortykket og skællende, kan fodterapeuten hjælpe med at fjerne overskydende hud så salve og creme hjælper med effektivt. Herved formindskes en række gener, eks. revner i hælene.
Psoriasisforeningen har meget mere information om sygdommen. Læs også mere om de medicinske behandlinger af psoriasis på min.medicin.dk
Sclerodermi
Sclerodermi er en meget sjælden, autoimmun gigtsygdom. Sygdommen opstår, når immunsystemet af ukendte årsager angriber hudens egne raske celler. Der findes to hovedformer for sklerodermi: Lokaliseret sklerodermi, som kun angriber huden, og systemisk sklerodermi, hvor der – ud over huden – også er risiko for involvering af både led og de indre organer.
Sygdommen er særlig karakteriseret af en sammentrækning af senerne. Når dette sker i foden, bliver senerne hårde og der er stor sandsynlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krummer og kan derfor være svært at klippe tåneglene. En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og ligtorne samt lave bløde indlægssåler og aflastninger til tæerne.
Sclerodermi er meget sjælden, og det anslås, at omkring 1.200 mennesker i Danmark lever med sygdommen. Fire ud af fem der rammes af sygdommen er kvinder. Læs meget mere om Sclerodermi på sclerodermiforenings hjemmeside
Skæv storetå medknyster (Hallux valgus)
Skæv storetå (Hallux valgus) er en skæv, indaddrejet storetå med tilhørende knystdannelse på indersiden af tåens grundled. Knysten består af en irriteret og hævet slimsæk, omkring grundleddets fremspring. Slimsækken bliver fast i konsistens og fyldt med væske, og efterhånden som der går betændelse i slimsækken, bliver den meget smertefuld, og patienten får tiltagende sværere ved at finde passende fodtøj.
De første tegn på skæv storetå er, at tåen ikke retter sig ud, når man står med bare fødder. Foruden de kosmetiske gener er det primære symptom smerter.
Ved Hallux valgus udvikler patienten ofte forfodsplatfod, med det resultat at han/hun kan få sværere ved at gå normalt. Der opstår også ofte rødmen, hævelse, vabler og eventuelt hård hud over stedet. Ved Halux valgus kan storetåen klemme de andre tæer, og påføre disse fejlstillinger. Det kan ske, at 2. tå presses opad, så den bliver liggende ovenpå storetåen. Der kan også opstå ligtorne, om følge af ændringerne af tæernes placering.
Hvis man vil undgå at blive ramt af lidelsen, anbefales det at bruge fodtøj med god plads til forfoden og tæerne. Går man ofte i spidse sko, kan træning af storetåens muskler være en god ide. Har man nære familiemedlemmer som lider af skæv storetå, kan jævnlig træning af storetåens muskler være en rigtig god ide.
Hallux valgus er let at undgå, så længe man benytter skotøj i en passende størrelse. Træning af fødderne er også med til at forebygge sygdommen.
Er skaden først sket, er den primære behandling korrigerende indlæg, og valg af fodtøj hvor der tages hensyn til fodens facon. Viser den primære behandling at være utilstrækkelig, er der behov for operation af tåen. Ved operationen benytter man sig typisk af det såkaldte ”Chevron indgreb”, hvor man skærer stykker af storetåstrålens knogledele, og sætter de nye flader sammen igen, med det resultat, at tåen rettes op og foden gøres smallere. Du kan læse meget mere om Hallux valgus på altomfoden.dk
Forfodsfald(nedsunken forfod)
Ved forfodsfald/nedsunken forfod er grundleddene på de tre midterste tæer sunket ned.Dette betyder at belastningen ved gang ligger på de tre midterste trædepuder. Ved forfodsfald øges trykket fra de nedsunkne ledhoveder. Dette resulterer i en nedbrydning af trædepudens fedtvæv.
Den normale ubelastede forfod har en tværbue på tværs, som kan ses under tæernes grundled. Når foden belastes rettes denne ud, så hele forfoden får kontakt til underlaget. Dette bidrager til fleksibilitet og stødabsorbering af forfoden, som er nødvendig for normal gangafvikling.
Årsagen til nedsunken forfod,kan være for småt fodtøj, men lidelsen kan også skyldes svaghed i muskler og ledbånd. Ved nedsunken forfod, ser man også ofte tilfælde af hammertæer.
Tilstanden er sjælden før 45-års alderen hvorefter den ses i stigende grad, og kvinder rammes hyppigere end mænd. Derudover øges risikoen for nedsunken forfod betydeligt ved samtidige lidelser som leddegigt og spastiske lammelser.
Som statsautoriseret fodterapeut kan jeg hjælpe dig med professionel pleje af dine fødder, og rådgive dig om valg af fornuftigt fodtøj og eventuelt stødabsorberende såler, til afhjælpning af milde symptomer. Til sværere tilfælde kan behandling med indlæg ofte være en god løsning. Indlægget har til formål at give forfoden den nødvendige støtte og aflastning i kontaktfasen ved gang. Læs mere om nedsunken forfod på altomfoden.dk og netdoktor.dk
Hammertæer(Digitus mallerus)
Hammertå er en tilstand, hvor en eller flere tæer er blevet mast skæve, så de bøjer i leddene mellem de små tåknogler. Dette bevirker at tåen bøjer sammen i det midterste led, så leddet peger opad. Ofte ses tilstanden på den anden og fjerde tå (storetåen regnes som første tå). Hammertå medfører en fejlstilling af tæerne, og gør det smertefuldt at gå med almindelige sko.
Typisk vil det midterste led på tåen være bøjet og det yderste led mere eller mindre strakt. Der findes også variationer i hvilket led der er bøjet og så kan det hedde enten klotå eller Mallet tå. Hammertæer inddeles typisk i to typer, henholdsvis stive hammertæer (rigide hammertæer) og udstrækkelige hammertæer (mobile hammertæer). Behandlingen for de to typer er forskellig.
Forkert fodtøj er den største synder, når det drejer sig om udvikling af hammertæer. Går man i for smalle eller for korte sko over en længere periode, vil tåen gradvis bøjes, så de de tilhørende muskler og sener efterhånden blive kortere og kortere. Til sidst vil tåen ikke kunne strækkes ud. Når man går i for smalt eller for kort fodtøj over længere tid, sættes fodens små muskler langsomt ud af spil, så de ikke kan udøve deres stabiliserende virkning på tæerne.
Der er dog også andre årsager til hammertå. Der findes en række nerve-muskellidelser, som fører til nedsat kontrol over fodens stabiliserende muskler. Der opstår derfor en ubalance af muskelkontrollen over tæerne, som kan føre til skævstilling. Af disse er især diabetes en storsynder. Hammertæer kan også skyldes skader på tæerne eller medfødte misdannelser af tæerne.
Jeg kan som statsautoriseret fodterapeut hjælpe dig, hvis du har fået hammertæer.
Det er vigtigt at fjerne årsagen til problemet, og jeg vil derfor vejlede dig om korrekt valg af fodtøj og pleje af dine fødder. Øvelser med tåen eller tæerne kan hjælpe med at mobilisere musklerne og leddene igen, og aflastende plastre og fodindlæg kan hjælpe til at afhjælpe generne. Er tåen blevet helt stiv og volder den mange gener, kan operation hos en ortopædkirurg være den rigtige behandling. Læs mere om hammertæer på sundhed.dk eller her.
Knyster
En knyst er en betændelsestilstand af en slimsæk som kan opstå de steder hvor fodtøjet forårsager tryk på et af fodens naturlige fremspring. Efter længere tid med tryk, bliver slimsækken betændt og hæver op. Over tid bliver slimsækken mere fast i konsistens, og der opstår rødme og ømhed. Der kan også opstå fejlstilling af leddet, som det fx ses ved skæv storetå med knyst – (Hallux valgus). Betændelestilstanden kan komme og gå (recidiverende) eller blive permanent (kronisk). Hævelsen kan vokse så meget i størrelse, at patienten kan få svært ved at finde skotøj, der passer.
Knyster opstår når man bruger af fodtøj der ikke passer til foden. Når sko er for smalle eller korte, svækkes de små muskler i foden over tid, hvilket kan lede til forskellige lidelser som hammertæer og knyster. Længere brug af høje spidssnudede damesko kan give knyster, og det er derfor også oftes kvinder der rammes af lidelsen. Der findes forskellige former for knyster. Storetåknyst (Hallus Valgus), Lilletåknyst (skrædderknude), hælknyst (hæleksostose) og vristknyst.
Symptomerne på en knyst er primært smerter fra stedet hvor knysten dannes. Det betyder at man kan have svært ved at gå normalt. Der kan desuden ses rødmen, hævelse og eventuelt vabler og hård hud over stedet.
Din fodterapeut hjælper dig med behandlingen af knyster, bl.a ved vejledning om valg af fodtøj, men også med hjælp til øvelser der kan være med til at afhjælpe skaden. I svære tilfælde kan operation være den bedste udvej. Du kan læse mere om knyster her.
Gigt
Har du problemer med artrose (slidgigt), leddegigt eller psoriasisgigt, kan fødderne også bliver påvirket. Gigt kan give smerter og nedsat bevægelighed. Forandringerne sker i dine led, så fødderne kommer ud af balance. Der kan opstå smertefulde fejlstillinger, dannes knyster og gigtknuder. Det kan give hård hud, ligtorne og negle, der enten løsner sig, fortykker eller bliver nedgroede.
På grund af medicinering kan du have større infektionsrisiko end andre. Svær gigt kan give nedsat funktionsevne som yderligere gør det vanskeligt eller umuligt for dig at nå ned og pleje dine fødder. Er dine fødder gigtramte og har du smerter, kan specialindlæg og aflastninger måske hjælpe dig til at få det bedre. Du kan få tilskud til behandlingen gennem din læge. Du kan læse mere om tilskud her.
Sundfodterapi giver dig vejledning og hjælper dig med at forebygge og pleje dine fødder. Ring til mig, hvis du har brug for vejledning om gigt i dine fødder. Hvis du vil læse mere om gigt og fodterapi kan du finde mere information på gigtforeningens hjemmeside.