Menu

Kontaktinfo

Sundfodterapi
Algade 28F
4000 Roskilde
Tlf. 6014 0959

Problemer med fødderne

Foden er en kompleks del af kroppen, der bærer os gennem livet, og som sådan er den udsat for for­skellige syg­domme og lidelser. Fra almin­delige lidelser som fod­svamp og lig­torne til mere kom­plekse pro­ble­mer som plantar fas­ciitis og gigt, kan foden blive på­virket af forskellige tilstande. Disse lidelser kan have ind­virkning på mobi­litet, smidig­hed og livs­kvalitet. En nøj­agtig diag­nose og ret­tidig behand­ling er afgø­rende for at bevare sund­heden i fødderne og sikre, at de for­bliver stærke og funk­tionelle. Denne intro­duktion vil ud­forske nogle af de almin­delige syg­domme, der kan påvirke fød­derne, og hvordan de bedst kan håndteres for at op­ret­holde en aktiv og sund livsstil. læs mere om pro­blemer med fød­derne her­under.

Klik for at læse mere

Charcot fod

læs mere

Diabetes

læs mere

Gigt

læs mere

Hammertæer

læs mere

Knyster

læs mere

Nedsunken
forfod

læs mere

Psoriasis

læs mere

Sclerodermi

læs mere

Skæv storetå

læs mere

Åreforkalkning

læs mere

Åreknuder

læs mere

Charcots fod

Charcots fod er en sjælden skade og defor­mitet, som opstår i foden eller anklen som en sen­kom­plikation hos patienter med dia­betes. Charcot fod betegner et sammen­brud af fod­skelettet uden forudgående skader på foden, eller ved ganske små skader, og det sker som følge af en systemisk sygdom med kombineret svækkelse af knogle­delene samt ophørt følesans.

Diabetes er den hyp­pigste årsag til Charcots fod. Slut­stadiet for en fod med Char­cots led­­skader er en til­stand, hvor den nor­male form af foden er for­andret. Til­stan­den ud­vikler sig over måneder og år, men har ofte en forholdsvis akut debut.

Symptomer

I begyndelsen er der ofte kun få symp­tomer som hæ­velse og rødme, samt en øget hud­­tem­peratur. Der kan også være symp­tomer som uro og murren, men sjæl­dent rig­tige smerter.

Til­stan­den er som sagt både sjæl­den og kom­pliceret. Det er derfor nød­vendigt med en avan­ceret tvær­faglig indsats af fod­tera­peuter, læger, bandagister og hånd­sko­ma­gere. Den vigtigste kom­­ponent i behand­lingen er vægt­aflastning af den beskadigede fod, hvorved betæn­delses­tegnene (hævel­sen, varmen og eventuelt smerten) som regel svinder effektivt.

Vægtaflastningen sker i gips, skinne eller særligt fodtøj med stive såler, og kombineres eventuelt med elevation af foden. Charcot patienter skal gå til obligatorisk, livslang kontrol hos en fodterapeut. Du kan læse mere om charcots fod på sundhed.dk og på altomfoden.dk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål

Diabetes

Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til fodterapeut

Diabetes er en kronisk tilstand, hvor krop­pen har problemer med at regu­lere blod­suk­keret, enten på grund af util­stræk­kelig pro­duktion af insu­lin eller ned­sat cel­lers res­pons på insulin. Insulin er et hormon, der hjælper med at regulere suk­ker (glukose) i blodet, og en uba­lance i denne regu­lering kan føre til for­højede blod­sukker­niveauer.

Diabetes kan påvirke fød­derne på flere måder på grund af lang­varige høje blod­sukker­niveauer og ned­sat blod­cirkulation. Nerve­skader (diabetisk neuropati) og blod­kar­sygdomme (diabetisk angiopati) er to almin­delige kom­pli­kationer, der kan mani­fes­tere sig i fødderne. Dette kan føre til nedsat føle­sans, smerter, bræn­dende fornem­melser og endda sår, der kan være lang­somme til at hele. Samtidig kan dårlig blod­cirku­lation gøre det svært for sår at hele, hvilket øger risi­koen for infektion.

Pas på fødderne

Personer med diabetes bør derfor nøje overvåge deres fødder, opret­holde god fod­hy­giejne, undgå skader, bære beha­geligt fodtøj og regel­mæssigt besøge sund­heds­personale for at forebygge og hånd­tere even­tuelle komplikationer. Tidlig opda­gelse og omhyg­gelig pleje kan bidrage til at for­hindre alvor­lige fodproblemer hos personer med diabetes.

Som diabetiker er det vigtigt, at du behand­ler dine fød­der korrekt, for at undgå følge­­syg­domme i dine fød­der. En meget vig­tig del af fore­byg­gelsen er en regel­mæssig kontakt til en stats­auto­riseret fodterapeut.

Sund­fodterapi er stats­auto­riseret klinik for fod­terapi i Ros­kilde. Jeg hjælper jeg dig med regel­mæs­sig pro­­fessio­nel pleje af dine fød­der. En del af behand­­lingen består i lø­bende kon­trol af dine føle­sanser samt fod­pulsen. Jeg vejleder dig også om, hvor­dan du bedst pas­ser på dine fødder i dagligdagen. Som dia­betiker skal du en gang om året besøge din stats­auto­riserede fod­terapeut og få lavet en fodstatus. Under­­søgelsen omfatter en neurologisk under­­søgelse, vurdering af kredsløbet, led­­bevæge­lig­hed, muskelkraft, gangafvikling, fejlstillinger og smerter i be­væge­apparatet. 

Hvis du vil læse mere om diabetes og fod­terapi, har diabetesforeningen mere infor­mation på området. Læs mere her.

Gigt

Sygdommen berører over en halv million danskere

Gigt dækker over 200 diagnoser. De mest udbredte gigt­former er slidgigt og ledde­gigt, men også krystal­gigt og pso­riasisgigt er ud­bredte bl.a  os danskere.

Slidgigt (artrose) er en fælles form for arth­ritis, der primært påvirker brusk i led. Det opstår, når brus­ket, der fun­gerer som en stød­dæmper mellem knoglerne, slides ned over tid. Dette kan føre til smerte, hævelse og nedsat bevæge­lighed i de berørte led. Slid­gigt udvikles ofte med alder­en og påvirker ofte vægtbærende led som knæ, hofter og fingre.

Leddegigt

Leddegigt (reumatoid arthritis) er en auto­immun sygdom, hvor krop­pens immun­system angriber leddene, hvilket resulterer i betændelse, hævelse og smerter. Den kan påvirke flere led symmetrisk og medføre permanent ledskade over tid. Leddegigt kan også involvere andre organer i kroppen. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at bremse sygdomsprogressionen.

Psoriasisgigt

Psoriasisgigt (psoriasisartrit) er en form for inflam­matorisk arthritis, der op­står hos nogle men­nesker med pso­riasis, en hud­sygdom. Den påvirker ofte fingre, tæer, håndled og knæ. Både huden og leddene kan opleve betændelse, hvilket fører til smerter, hævelse og stiv­hed. Pso­riasis­gigt kan variere i svær­hedsgrad, og be­hand­lingen fokuserer på at lindre symptomer og forhindre ledskade.

Disse tre former for gigt er for­skellige, men de deler fæl­les træk som led­problemer, smerte og nedsat bevæge­lighed. Det er vigtigt at konsul­tere en sund­heds­profes­sionel for en nøj­agtig diagnose og passende behandling baseret på den specifikke type gigt.

Slidgigt

Har du problemer med artrose (slidgigt), leddegigt eller psoriasisgigt, kan fødderne også bliver påvirket. Gigt kan give smerter og nedsat bevæge­lighed. Foran­dringerne sker i dine led, så fød­derne kom­mer ud af balance. Der kan opstå smertefulde fejl­stillinger, dannes knyster og gigt­knuder. Det kan give hård hud, ligtorne og negle, der enten løsner sig, fortykker eller bliver nedgroede.

På grund af medi­cinering kan du have større infektions­risiko end andre. Svær gigt kan give nedsat funktions­evne som yder­ligere gør det vanskeligt eller umuligt for dig at nå ned og pleje dine fødder. Er dine fødder gigt­ramte og har du smerter, kan special­indlæg og aflastninger måske hjælpe dig til at få det bedre. Du kan få tilskud til behandlingen gennem din læge. Du kan læse mere om tilskud her.

Sundfodterapi giver dig vejledning og hjælper dig med at forebygge og pleje dine fødder. Ring til mig, hvis du har brug for vejledning om gigt i dine fødder. Hvis du vil læse mere om gigt og fodterapi kan du finde mere information på gigtforeningens hjemmeside.

Problemer med fødder

Fod angrebet af gigt

Ring til mig, hvis du har brug for vejledning eller behandling

Hammertæer

(Digitus malleus)

Hammertå er en tilstand, hvor en eller flere tæer er blevet mast skæve, så de bøjer i led­dene mellem de små tåknogler. Dette be­virker at tåen bøjer sammen i det mid­terste led, så leddet peger opad. Ofte ses til­stan­den på den anden og fjerde tå (storetåen regnes som første tå). Hammertå medfører en fejlstilling af tæerne, og gør det smerte­fuldt at gå med almindelige sko.

Typisk vil det midterste led på tåen være bøjet og det yderste led mere eller mindre strakt. Der findes også variationer i hvilket led der er bøjet og så kan det hedde enten klotå eller Mallet tå. Hammertæer inddeles typisk i to typer, henholdsvis stive ham­mer­tæer (rigide hammertæer) og udstrækkelige hammertæer (mobile hammertæer). Behandlingen for de to typer er forskellig.

Vælg det rigtige fodtøj

Forkert fodtøj er den største synder, når det drejer sig om udvikling af hammertæer. Går man i for smalle eller for korte sko over en længere periode, vil tåen gradvis bøjes, så de de tilhørende muskler og sener efterhånden blive kortere og kortere. Til sidst vil tåen ikke kunne strækkes ud. Når man går i for smalt eller for kort fodtøj over længere tid, sættes fodens små muskler langsomt ud af spil, så de ikke kan udøve deres stabiliserende virkning på tæerne.

Der er dog også andre årsager til hammertå. Der findes  en række nerve-muskellidelser, som fører til nedsat kontrol over fodens sta­bi­liserende muskler. Der opstår derfor en ubalance af muskel­kontrollen over tæerne, som kan føre til skæv­stilling. Af disse er især diabetes en stor­synder. Hammertæer kan også skyldes skader på tæerne eller med­fødte mis­dan­nelser af tæerne.

Problemer med fødder

Eksempel på hammertæer

Knyster

En knyst er en betændelsestilstand af en slimsæk som kan opstå de steder hvor fodtøjet forårsager tryk på et af fodens naturlige fremspring. Efter længere tid med tryk, bliver slimsækken betændt og hæver op. Over tid bliver slimsækken mere fast i konsistens, og der opstår rødme og ømhed. Der kan også opstå fejlstilling af leddet, som det fx ses ved skæv storetå med knyst – (Hallux valgus). Betændelestilstanden kan komme og gå (recidiverende) eller blive permanent (kronisk). Hævelsen kan vokse så meget i størrelse, at patienten kan få svært ved at finde skotøj, der passer.

Vælg det rigtige fodtøj

Knyster opstår når man bruger af fodtøj der ikke passer til foden. Når sko er for smalle eller korte, svækkes de små muskler i foden over tid, hvilket kan lede til for­skel­lige lidel­ser som hammer­tæer og knyster. Længere brug af høje spidssnudede damesko kan give knyster, og det er derfor også oftes kvinder der rammes af lidelsen. Der findes for­skellige former for knys­ter. Store­tåknyst (Hallus Valgus), Lille­tåknyst (skrædderknude), hæl­knyst (hæleksostose) og vrist­knyst.

Symp­tomerne på en knyst er primært smer­ter fra stedet hvor knysten dannes. Det be­tyder at man kan have svært ved at gå nor­malt. Der kan desuden ses rødmen, hævelse og eventuelt vabler og hård hud over stedet. 

Din fod­tera­peut hjælper dig med behand­lingen af knyster, bl.a ved vejledning om valg af fodtøj, men også med hjælp til øvelser der kan være med til at afhjælpe skaden. I svære tilfælde kan operation være den bedste udvej. Du kan læse mere om knyster her.

Nedsunken forfod

(Forfodsfald)

Ved forfodsfald/nedsunken forfod er grund­leddene på de tre midterste tæer sunket ned.Dette betyder at belastningen ved gang ligger på de tre midterste trædepuder. Ved forfodsfald øges trykket fra de nedsunkne ledhoveder. Dette resulterer i en ned­bryd­ning af træde­pudens fedtvæv.

Den normale ubelastede forfod har en tvær­bue på tværs, som kan ses under tæer­nes grundled. Når foden belastes rettes denne ud, så hele forfoden får kontakt til under­laget. Dette bidrager til fleksibilitet og stød­absorbering af for­foden, som er nødvendig for normal gangafvikling.

Hvorfor opstår ned­sunken forfod

Årsagen til ned­sunken forfod kan være for småt fodtøj, men lidelsen kan også skyldes svaghed i muskler og ledbånd. Ved nedsun­ken forfod, ser man også ofte tilfælde af hammertæer.

Tilstanden er sjælden før 45-års alderen hvorefter den ses i stigende grad, og kvinder rammes hyppigere end mænd. Derudover øges risikoen for nedsunken forfod bety­deligt ved samtidige lidelser som leddegigt og spastiske lammelser.

Som statsautoriseret fodterapeut kan jeg hjælpe dig med professionel pleje af dine fødder, og rådgive dig om valg af fornuftigt fodtøj og eventuelt stødabsorberende såler, til afhjælpning af milde symptomer. Til sværere tilfælde kan behandling med indlæg ofte være en god løsning. Indlægget har til formål at give forfoden den nødvendige støtte og aflastning i kontaktfasen ved gang. Læs mere om nedsunken forfod på altomfoden.dk og netdoktor.dk

Psoriasis

Psoriasis er en af de mest almindelige hud­syg­domme, der rammer to til tre pro­cent af befolkningen i Danmark. Alle kan blive ramt af psoriasis, men ofte sker det i alderen 10-30 år. Mænd og kvinder bliver lige hyppigt ramt.

Psoriasis er arvelig, hos 50 % findes syg­dom­men i den nærmeste familie, men du kan sagtens være disponeret for sygdommen uden nogensinde at få et udbrud. Du kan dog også udvikle sygdommen, selv om der ikke tidligere har været psoriasis i din familie, eller måske har sygdommen sprunget en generation over.

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, der ikke smitter. Det er en inflam­mations­sygdom, hvor der er tale om en betæn­delsestilstand i huden. Symp­­tomerne på sygdommen er højrøde skæll­ende pletter på klas­siske ste­der på huden, for eksempel bag på albuer på knæ og over hale­benet. Psoriasis er en hud­sygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene. Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede. Denne fortyk­kelse kan være meget generende.

Pleje hos Sundfodterapi

En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med regelmæssig pleje, hvor negle slibes og tilrettes, så de ikke trykker og generer. Da huden på fødderne ofte bliver fortykket og skællende, kan fodterapeuten hjælpe med at fjerne overskydende hud så salve og creme hjælper med effektivt. Herved formindskes en række gener, eks. revner i hælene.

Psoriasisforeningen har meget mere infor­mation om sygdommen. Læs også mere om de medicinske behandlinger af psoriasis på min.medicin.dk

Ring til mig, hvis du har brug for vejledning eller behandling

Sclerodermi

Sclerodermi er en meget sjælden, auto­im­mun gigtsygdom. Sygdommen opstår, når immun­systemet af ukendte årsager angriber hudens egne raske celler. Der findes to ho­ved­former for skle­ro­dermi: Loka­liseret skle­rodermi, som kun angriber hu­den, og sys­temisk sklerodermi, hvor der – ud over hu­den – også er risiko for involvering af både led og de indre organer.

Sygdommen er særlig karakteriseret af en sammentrækning af senerne. Når dette sker i foden, bliver senerne hårde og der er stor sand­synlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krum­mer og kan der­for være svært at klippe tåneglene. En stats­auto­riseret fodterapeut kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og ligtorne samt lave bløde indlægssåler og aflastninger til tæerne.

Sclerodermi er meget sjælden, og det anslås, at omkring 1.200 mennesker i Danmark le­ver med sygdommen. Fire ud af fem der ram­mes af syg­dommen er kvinder. Læs meget mere om Scle­rodermi på sclerodermiforenings hjemmeside

Skæv storetå

(Hallux valgus)

Skæv storetå (Hallux valgus) er en skæv, ind­ad­drejet storetå med tilhørende knyst­dan­nelse på indersiden af tåens grundled. Knys­ten består af en irriteret og hævet slimsæk, omkring grund­leddets fremspring. Slimsækken bliver fast i konsistens og fyldt med væske, og efterhånden som der går betændelse i slimsækken, bliver den meget smertefuld, og patienten får til­tagende svæ­rere ved at finde passende fodtøj.

De første tegn på skæv storetå er, at tåen ikke retter sig ud, når man står med bare fødder. Foruden de kosmetiske gener er det primære symptom smerter.

Ved Hallux valgus udvikler patienten ofte forfodsplatfod, med det resultat at han/hun kan få sværere ved at gå normalt. Der opstår også ofte rødmen, hævelse, vabler og even­tuelt hård hud over stedet. Ved Halux valgus kan store­tåen klemme de andre tæer, og påføre disse fejlstillinger. Det kan ske, at 2. tå presses opad, så den bliver liggende ovenpå storetåen. Der kan også opstå ligtorne, om følge af ændringerne af tæernes placering.

Hvordan undgår man lidelsen

Hvis man vil undgå at blive ramt af lidelsen, anbefales det at bruge fodtøj med god plads til forfoden og tæerne. Går man ofte i spidse sko, kan træning af storetåens muskler være en god ide. Har man nære familie­med­lem­mer som lider af skæv storetå, kan jævnlig træning af storetåens muskler være en rigtig god ide.

Hallux valgus er let at undgå, så længe man benytter skotøj i en passende størrelse. Træ­ning af fød­derne er også med til at fore­bygge sygdommen.

Er skaden først sket, er den primære be­hand­­ling korrigerende indlæg, og valg af fodtøj hvor der tages hensyn til fodens facon. Viser den primære behandling at være utilstrækkelig, er der behov for operation af tåen. Ved ope­ra­tionen benytter man sig typisk af det såkaldte ”Chevron indgreb”, hvor man skærer stykker af storetåstrålens knogledele, og sætter de nye flader sammen igen, med det resultat, at tåen rettes op og foden gøres smallere. Du kan læse meget mere om Hallux valgus på altomfoden.dk

Ring til mig, hvis du har brug for vejledning eller behandling

Eksempel på Hallux Valgus

Åreforkalkning

Åreforkalkning (Åreforsnævring) rammer de fleste mennesker i den vestlige verden i større eller mindre grad. Det starter som regel i 20-årsalderen og udvikler sig gradvist. Man regner med at omkring 250.000 dan­skere er syge på en eller anden måde grun­det af åreforkalkning.

Åreforkalkning kan bl.a. give problemer med ben og fødder. Åreforkalkningen gør, at fød­derne ikke får den nødvendige blod­til­førsel. Derfor forsvinder en del af det fedtvæv, der sidder lige un­der huden på benene og un­der fødderne. Dette gør, at det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det beskyttende fedtlag mellem knoglerne og huden. Samtidig bliver huden tyndere og mere tør, og hårene forsvinder på ben og tæer.

Læs mere om hvad du selv kan gøre, ved åreforkalkning, på Rigshospitalets hjemmeside.

Åreknuder

Åreknuder i benene er en sygdom i vene­sys­temet. Når vi som mennesker går oprejst det meste af tiden, presses blodet ned i benene. For at mindske for højt tryk i årene, bruger kroppen klapper i venerne til at dele blodet op i mindre søjler. Derved nedsættes trykket i venerne.

Hvis klapperne bliver øde­lagte eller, hvis der er øget tryk i det dybe vene­system, kan blo­det ikke komme ordentligt ind i det dybe system, hvilket får venerne til at bule ud. Dette opstår især på inder­siden af under­benet fra ca. 5 cm over den inderste knyst til helt op til 20 cm over knæet.

Ved udvikling af åreknuder, vil symptomerne i begyndelsen være let svien eller smerter, læg­kramper og træthedsfornemmelse i lægens muskler. Efter­hånden som åre­knu­derne udvik­ler sig, vil der komme hævelser på underbenet og eksem.

Åreknuder kan bl.a give tør hud, som kan resulterer i sår. Man skal derfor sørge for at pleje sine fødder godt, og smøre dem ind i creme der holder dem bløde og smidige. Din fodterapeut kan hjælpe dig med den pro­fes­sionel pleje. Samtidig kan du for vejledning og hjælp til vigtige fodøvelser der kan af­hjælpe generne forbundet med syg­dom­men.

Læs mere om åreknuder på sundhed.dk og på netdoktor