Image

Foden og dens problemer

fra ankel til tå — problemer og behandlinger

Dine fød­der ud­sæt­tes for hårde be­last­nin­ger gen­nem hele dit liv. Det er der­for rig­tig vig­tigt at passe og pleje dem godt, så de kan fun­gere op­ti­malt. Dine fød­der er nem­lig ud­gangs­punk­tet for et sund liv med ak­ti­vi­tet og mo­tion. Desværre ram­mes nogle men­ne­sker af syg­domme el­ler ulyk­ker, der gi­ver pro­ble­mer med fød­derne. Som statsau­to­ri­se­rede fod­te­ra­peut kan jeg hjælpe dig med din fod­pleje, så dine fød­der får de bed­ste vil­kår . Du kan læse om for­skel­lige li­del­ser i fød­derne på denne side, og om hvor­dan jeg som statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut kan hjælpe med pleje, ind­læg og vej­led­ning.

Image

Sygdomme der rammer foden

Image

Diabetiker og fodterapi

Det er vig­tig at gå til fod­te­ra­peut

Som di­a­be­ti­ker er det vig­tigt, at du be­hand­ler dine fød­der kor­rekt, for at undgå føl­ge­syg­domme i dine fød­der. En me­get vig­tig del af fore­byg­gel­sen er en re­gel­mæs­sig kon­takt til en statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut.

Sund­fod­te­rapi er statsau­to­ri­se­ret kli­nik for fod­te­rapi i Roskilde. Jeg hjæl­per jeg dig med re­gel­mæs­sig pro­fes­sio­nel pleje af dine fød­der. En del af be­hand­lin­gen be­står i lø­bende kon­trol af dine fø­lesan­ser samt fod­pul­sen. Jeg vej­le­der dig også om, hvor­dan du bedst pas­ser på dine fød­der i dag­lig­da­gen. Som di­a­be­ti­ker skal du en gang om året be­søge din statsau­to­ri­se­rede fod­te­ra­peut og få la­vet en fod­sta­tus. Un­der­sø­gel­sen om­fat­ter en neu­ro­lo­gisk un­der­sø­gelse, vur­de­ring af kredslø­bet, led­be­væ­ge­lig­hed, mu­skel­kraft, gan­gaf­vik­ling, fejl­stil­lin­ger og smer­ter i be­væ­ge­ap­pa­ra­tet. Du kan læse mere om års­sta­tus her.

Hvis du vil læse mere om di­a­be­tes og fod­te­rapi, har di­a­be­tes­for­e­nin­gen mere in­for­ma­tion på om­rå­det. Læs mere her.

60 14 09 59
Kon­takt mig i dag for book­ing af tid til fod­be­hand­ling el­ler års­sta­tus
Pas godt på dine fød­der
som di­a­be­ti­ker skal du sørge for kon­takt til en statsaut. fod­te­ra­peut

Diabetes (Sukkersyge)

Mere end 300.000 dan­skere er ramt af di­a­be­tes. Om­kring 10 pro­cent af disse har type 1 di­a­be­tes, og ca 80 pro­cent type 2‑diabetes. De sid­ste pro­cent er er for­delt mel­lem type 11/2 di­a­be­tes, gravi­di­tets-di­a­be­tes og se­kun­dære di­a­be­tes ty­per.

Type 1‑diabetes kon­sta­te­res of­test hos børn og unge, hvor type 2 ram­mer mi­dal­drende. Der er dog en ten­dens til at sta­dig yn­gre men­ne­sker bli­ver ramt af denne type di­a­be­tes.

Type 1‑diabetes op­står, når de fle­ste af de in­sulin­pro­du­ce­rende cel­ler i bugs­pyt­kir­t­len er gået til grunde. Af ikke helt af­kla­rede år­sa­ger sker en øde­læg­gelse af netop disse cel­ler. Syg­dom­men er ar­ve­lig. Har man for­æl­dre el­ler sø­skende med syg­dom­men, er der en ca 10 gange øget ri­siko for at blive ramt af syg­dom­men.

Type 2‑diabetes, også kal­det liv­stils syg­dom­men, ram­mer of­test mid­delal­der­lige el­ler æl­dre voksne.Ved type 2‑diabetes er flere ting galt. Krop­pen, især mus­k­lerne og le­ve­ren, har en ned­sat følsom­hed over­for in­sulin. Denne ned­satte følsom­hed (også kal­det in­sulin­re­si­stens), med­fø­rer at suk­ker ikke op­ta­ges nor­malt i krop­pens cel­ler. Bugs­pyt­kir­t­len for­sø­ger i star­ten at pro­du­cere endnu mere in­sulin, men kan til sidst ikke følge med. Blod­suk­ke­ret vil der­for lang­somt be­gynde at stige, og uden be­hand­lin­gen af­ta­ger in­sulin­pro­duk­tio­nen yder­li­gere, med et hø­jere blod­suk­ker­ni­veau som kon­se­kvens.

Både ar­ve­lige og mil­jø­mæs­sige fak­to­rer spil­ler ind ved diabetes‑2. Syg­dom­men er for­bun­det med over­vægt og ned­sat fy­sisk ak­ti­vi­tet. Der er i dan­mark en stærk stig­ning af diabetes‑2

Som di­a­be­ti­ker er det vig­tigt, at man be­hand­ler sine fød­der kor­rekt, for at undgå føl­ge­syg­domme. En me­get vig­tig del af fore­byg­gel­sen er en re­gel­mæs­sig kon­takt til en statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut. 

Hvis du er en af de mere end 320.000 di­a­be­ti­kere, bør du have sær­lig fo­kus på dine fød­ders sund­hed, da fod­sår hos både type 1- og type 2‑diabetikere er en kom­pli­ka­tion, der skal ta­ges me­get al­vor­ligt. Hvis blodcir­ku­la­tio­nen i dine fød­der ned­sæt­tes, får du min­dre næ­ring til væ­vet. Det be­ty­der, at et sår på dine fød­derne vil være lang­som­mere om at hele. Fod­sår kan med­føre al­vor­lige in­fek­tio­ner, der i sid­ste ende kan føre til am­puta­tio­ner.

Ned­sat fø­lesans
Ned­sat fø­lesans (neu­ro­pati) i fød­derne be­ty­der, at din fø­lesans ned­sæt­tes el­ler helt for­svin­der i takt med din di­a­be­tes va­rig­hed, el­ler fordi din di­a­be­tes har væ­ret dår­ligt re­gu­le­ret. Det kan med­føre, at du får tør hud, fejl­stil­lin­ger i fød­derne og ba­lan­ce­pro­ble­mer. På grund af den ned­satte fø­lesans kan du ri­si­kere at få sår på fo­den, uden at du mær­ker no­get.

En del af den fore­byg­gende be­hand­ling er en år­lig fod­sta­tus. Un­der­sø­gel­sen om­fat­ter en neu­ro­lo­gisk un­der­sø­gelse, vur­de­ring af kredslø­bet, led­be­væ­ge­lig­hed, mu­skel­kraft, gan­gaf­vik­ling, fejl­stil­lin­ger og smer­ter i be­væ­ge­ap­pa­ra­tet. Du kan læse mere om års­sta­tus her.

Hos Sund­fod­te­rapi hjæl­per jeg dig med re­gel­mæs­sig pro­fes­sio­nel pleje af dine fød­der. En del af be­hand­lin­gen be­står i lø­bende kon­trol af dine fø­lesan­ser samt fod­pul­sen. Un­der fod­be­hand­lin­gen vej­le­der dig om, hvor­dan du bedst pas­ser på dine fød­der i dag­lig­da­gen.

Som di­a­be­ti­ker er det vig­tigt at du får la­vet en år­lig fod­sta­tus hos en statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut. Jeg sør­ger for pro­fes­sio­nel ud­før­sel af din fod­sta­tus, så din læge får de nød­ven­dige in­for­ma­tio­ner om dine fød­ders hel­bredstil­stand.

Vil du læse mere om di­a­be­tes, kan du hen­ter flere in­for­ma­tio­ner på di­a­be­tes­for­e­nings hjem­meside, og på sund­heds­ty­rel­sens hjem­meside.

Åreforkalkning

Åre­for­kal­k­ning (Åre­forsnævring) ram­mer de fle­ste men­ne­sker i den ve­st­lige ver­den i større el­ler min­dre grad. Det star­ter som re­gel i 20-år­sal­de­ren og ud­vik­ler sig grad­vist. Man reg­ner med at om­kring 250.000 dan­skere er syge på en el­ler an­den må­de­grun­det af åre­for­kal­k­ning.

Åre­for­kal­k­ning kan bl.a. give pro­ble­mer med ben og fød­der. Åre­for­kal­k­nin­gen gør, at fød­derne ikke får den nød­ven­dige blodtil­før­sel. Der­for for­svin­der en del af det fedt­væv, der sid­der lige un­der hu­den på be­nene og un­der fød­derne. Dette gør, at det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det be­skyt­tende fedt­lag mel­lem knog­lerne og hu­den. Sam­ti­dig bli­ver hu­den tyn­dere og mere tør, og hå­rene for­svin­der på ben og tæer.

Som statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­pe­u­ten kan jeg hjælpe med at pro­du­ce­rer en blød og af­la­stende ind­lægs­sål samt evt. små­af­last­nin­ger til tæ­erne. Re­gel­mæs­sig be­søg hos en fod­te­ra­peut hvor fød­derne og tæ­erne mod­ta­ger pro­fes­sio­nel pleje, hjæl­per også med at fore­bygge sår og an­dre kom­pli­ka­tio­ner.

Læs mere om hvad du selv kan gøre, ved åre­for­kal­k­ning, på Rigs­ho­spi­ta­lets hjem­meside.

Åreknuder

Åreknu­der i be­nene er en syg­dom i ve­ne­sy­ste­met. Når vi som men­ne­sker går op­rejst det me­ste af ti­den, pres­ses blo­det ned i be­nene. For at mind­ske for højt tryk i årene, bru­ger krop­pen klap­per i ve­nerne til at dele blo­det op i min­dre søj­ler. Der­ved ned­sæt­tes tryk­ket i ve­nerne.

Hvis klap­perne bli­ver øde­lagte el­ler, hvis der er øget tryk i det dybe ve­ne­sy­stem, kan blo­det ikke komme or­dent­ligt ind i det dybe sy­stem, hvil­ket får ve­nerne til at bule ud. Dette op­står især på in­der­si­den af un­der­be­net fra ca. 5 cm over den in­der­ste knyst til helt op til 20 cm over knæet.

Ved ud­vik­ling af åreknu­der, vil symp­to­merne i be­gyn­del­sen være let svien el­ler smer­ter, læg­kram­per og træt­heds­for­nem­melse i læ­gens mus­k­ler. Ef­ter­hån­den som åreknu­derne ud­vik­ler sig, vil der komme hæ­vel­ser på un­der­be­net og ek­sem.

Åreknu­der kan bl.a give tør hud, som kan re­sul­te­rer i sår. Man skal der­for sørge for at pleje sine fød­der godt, og smøre dem ind i creme der hol­der dem bløde og smi­dige. Din fod­te­ra­peut kan hjælpe dig med den pro­fes­sio­nel pleje. Sam­ti­dig kan du for vej­led­ning og hjælp til vig­tige fo­dø­vel­ser der kan af­hjælpe ge­nerne for­bun­det med syg­dom­men.

Læs mere om åreknu­der på sundhed.dk og på net­dok­tor

Charcots fod

Charcots fod er en sjæl­den skade og de­for­mi­tet, som op­står i fo­den el­ler an­k­len som en sen­kom­pli­ka­tion hos pa­tien­ter med di­a­be­tes. Charcot fod be­teg­ner et sam­men­brud af fod­ske­let­tet uden for­ud­gå­ende ska­der på fo­den, el­ler ved gan­ske små ska­der, og det sker som følge af en sy­ste­misk syg­dom med kom­bi­ne­ret svæk­kelse af knog­le­de­lene samt op­hørt fø­lesans.

Di­a­be­tes er den hyp­pig­ste år­sag til Charcots fod. Slut­sta­diet for en fod med Charcots ledska­der er en til­stand, hvor den nor­male form af fo­den er for­an­dret. Til­stan­den ud­vik­ler sig over må­ne­der og år, men har ofte en for­holds­vis akut de­but.

I be­gyn­del­sen er der ofte kun få symp­to­mer som hæ­velse og rødme, samt en øget hud­tem­pe­ra­tur. Der kan også være symp­to­mer som uro og mur­ren, men sjæl­dent rig­tige smer­ter.

Til­stan­den er som sagt både sjæl­den og kom­pli­ce­ret. Det er der­for nød­ven­digt med en avan­ce­ret tvær­fag­lig ind­sats af fod­te­ra­pe­u­ter, læ­ger, ban­dagi­ster og hånd­sko­ma­gere. Den vig­tig­ste kom­po­nent i be­hand­lin­gen er væg­t­af­last­ning af den be­ska­di­gede fod, hvor­ved be­tæn­del­ses­teg­nene (hæ­vel­sen, var­men og even­tu­elt smer­ten) som re­gel svin­der ef­fek­tivt.

Væg­t­af­last­nin­gen sker i gips, skinne el­ler sær­ligt fodtøj med stive så­ler, og kom­bi­ne­res even­tu­elt med ele­va­tion af fo­den. Charcot pa­tien­ter skal gå til ob­liga­to­risk, livslang kon­trol hos en fod­te­ra­peut.
Du kan læse mere om charcots fod på sundhed.dk og på altomfoden.dk

Psoriasis

Pso­ri­a­sis er en af de mest al­min­de­lige hud­syg­domme, der ram­mer to til tre pro­cent af be­folk­nin­gen i Dan­mark. Alle kan blive ramt af pso­ri­a­sis, men ofte sker det i al­de­ren 10–30 år. Mænd og kvin­der bli­ver lige hyp­pigt ramt.

Pso­ri­a­sis er ar­ve­lig, hos 50 % fin­des syg­dom­men i den nær­me­ste fa­mi­lie, men du kan sag­tens være dis­po­ne­ret for syg­dom­men uden no­gen­sinde at få et ud­brud. Du kan dog også ud­vikle syg­dom­men, selv om der ikke tid­li­gere har væ­ret pso­ri­a­sis i din fa­mi­lie, el­ler må­ske har syg­dom­men sprun­get en ge­ne­ra­tion over.

Pso­ri­a­sis er en kro­nisk hud­syg­dom, der ikke smit­ter. Det er en in­f­lam­ma­tions­syg­dom, hvor der er tale om en be­tæn­del­ses­til­stand i hu­den. Symp­to­merne på syg­dom­men er høj­røde skæl­lende plet­ter på klas­si­ske ste­der på hu­den, for ek­sem­pel bag på al­buer på knæ og over ha­le­be­net. Pso­ri­a­sis er en hud­syg­dom, der kan an­gribe fød­der og hæn­der. Når det sker, ses det både un­der fød­derne og i neglene.Sidder det i neg­lene, kan de blive mere el­ler min­dre for­tyk­kede. Denne for­tyk­kelse kan være me­get ge­ne­rende.

En statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut kan hjælpe med re­gel­mæs­sig pleje, hvor negle sli­bes og til­ret­tes, så de ikke tryk­ker og ge­ne­rer. Da hu­den på fød­derne ofte bli­ver for­tyk­ket og skæl­lende, kan fod­te­ra­pe­u­ten hjælpe med at fjerne over­sky­dende hud så salve og creme hjæl­per med ef­fek­tivt. Her­ved for­mind­skes en række ge­ner, eks. rev­ner i hæ­lene.

Pso­ri­a­sis­for­e­nin­gen har me­get mere in­for­ma­tion om syg­dom­men. Læs også mere om de me­di­cin­ske be­hand­lin­ger af pso­ri­a­sis på min.medicin.dk

Sclerodermi

Sc­lero­dermi er en me­get sjæl­den, au­toim­mun gigtsyg­dom. Syg­dom­men op­står, når im­mun­sy­ste­met af ukendte år­sa­ger an­gri­ber hu­dens egne ra­ske cel­ler. Der fin­des to ho­ved­for­mer for sk­lero­dermi: Lo­ka­li­se­ret sk­lero­dermi, som kun an­gri­ber hu­den, og sy­ste­misk sk­lero­dermi, hvor der – ud over hu­den – også er ri­siko for in­vol­ve­ring af både led og de in­dre or­ga­ner.

Syg­dom­men er sær­lig ka­rak­te­ri­se­ret af en sam­men­træk­ning af se­nerne. Når dette sker i fo­den, bli­ver se­nerne hårde og der er stor sand­syn­lig­hed for, at der op­står hård hud og lig­torne. Også fin­grene krum­mer og kan der­for være svært at klippe tå­neg­lene. En statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og lig­torne samt lave bløde ind­lægs­så­ler og af­last­nin­ger til tæ­erne.

Sc­lero­dermi er me­get sjæl­den, og det an­slås, at om­kring 1.200 men­ne­sker i Dan­mark le­ver med syg­dom­men. Fire ud af fem der ram­mes af syg­dom­men er kvin­der. Læs me­get mere om Sc­lero­dermi på sc­lero­der­mi­for­e­nings hjem­meside

Skæv storetå med knyster (Hallux valgus)

Skæv sto­retå (Hal­lux valgus) er en skæv, in­dad­dre­jet sto­retå med til­hø­rende knyst­dan­nelse på in­der­si­den af tå­ens grund­led. Kny­sten be­står af en ir­ri­te­ret og hæ­vet slim­sæk, om­kring grund­led­dets frem­s­pring. Slim­sæk­ken bli­ver fast i kon­si­stens og fyldt med væ­ske, og ef­ter­hån­den som der går be­tæn­delse i slim­sæk­ken, bli­ver den me­get smer­te­fuld, og pa­tien­ten får til­ta­gende svæ­rere ved at finde pas­sende fodtøj.

De før­ste tegn på skæv sto­retå er, at tåen ikke ret­ter sig ud, når man står med bare fød­der. For­u­den de kos­me­ti­ske ge­ner er det pri­mære symp­tom smer­ter.

Ved Hal­lux valgus ud­vik­ler pa­tien­ten ofte for­fod­s­plat­fod, med det re­sul­tat at han/hun kan få svæ­rere ved at gå nor­malt. Der op­står også ofte rød­men, hæ­velse, vab­ler og even­tu­elt hård hud over ste­det. Ved Ha­lux valgus kan sto­retåen klemme de an­dre tæer, og på­føre disse fejl­stil­lin­ger. Det kan ske, at 2. tå pres­ses opad, så den bli­ver lig­gende ovenpå sto­retåen. Der kan også op­stå lig­torne, om følge af æn­drin­gerne af tæ­er­nes pla­ce­ring.

Hvis man vil undgå at blive ramt af li­del­sen, an­be­fa­les det at bruge fodtøj med god plads til for­fo­den og tæ­erne. Går man ofte i spidse sko, kan træ­ning af sto­retå­ens mus­k­ler være en god ide. Har man nære fa­mi­lie­med­lem­mer som li­der af skæv sto­retå, kan jævn­lig træ­ning af sto­retå­ens mus­k­ler være en rig­tig god ide.

Hal­lux valgus er let at undgå, så længe man be­nyt­ter sko­tøj i en pas­sende stør­relse. Træ­ning af fød­derne er også med til at fore­bygge syg­dom­men.

Er ska­den først sket, er den pri­mære be­hand­ling kor­ri­ge­rende ind­læg, og valg af fodtøj hvor der ta­ges hen­syn til fo­dens fa­con. Vi­ser den pri­mære be­hand­ling at være util­stræk­ke­lig, er der be­hov for ope­ra­tion af tåen. Ved ope­ra­tio­nen be­nyt­ter man sig ty­pisk af det så­kaldte ”Chevron ind­greb”, hvor man skæ­rer styk­ker af sto­retå­strå­lens knog­le­dele, og sæt­ter de nye fla­der sam­men igen, med det re­sul­tat, at tåen ret­tes op og fo­den gø­res smal­lere. Du kan læse me­get mere om Hal­lux valgus på altomfoden.dk

Forfodsfald (nedsunken forfod)

Ved forfodsfald/nedsunken for­fod er grund­led­dene på de tre mid­ter­ste tæer sun­ket ned.Dette be­ty­der at be­last­nin­gen ved gang lig­ger på de tre mid­ter­ste træ­de­pu­der. Ved for­fod­s­fald øges tryk­ket fra de neds­unkne led­ho­ve­der. Dette re­sul­te­rer i en ned­bryd­ning af træ­de­pu­dens fedt­væv.

Den nor­male ube­la­stede for­fod har en tvær­bue på tværs, som kan ses un­der tæ­er­nes grund­led. Når fo­den be­la­stes ret­tes denne ud, så hele for­fo­den får kon­takt til un­der­la­get. Dette bi­dra­ger til flek­si­bi­li­tet og stø­dab­sor­be­ring af for­fo­den, som er nød­ven­dig for nor­mal gan­gaf­vik­ling.

År­sa­gen til neds­un­ken forfod,kan være for småt fodtøj, men li­del­sen kan også skyl­des svag­hed i mus­k­ler og led­bånd. Ved neds­un­ken for­fod, ser man også ofte til­fælde af ham­mer­tæer.

Til­stan­den er sjæl­den før 45-års al­de­ren hvor­ef­ter den ses i sti­gende grad, og kvin­der ram­mes hyp­pi­gere end mænd. Der­u­d­over øges ri­si­koen for neds­un­ken for­fod be­ty­de­ligt ved sam­ti­dige li­del­ser som led­degigt og spa­sti­ske lam­mel­ser.

Som statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut kan jeg hjælpe dig med pro­fes­sio­nel pleje af dine fød­der, og rå­d­give dig om valg af for­nuf­tigt fodtøj og even­tu­elt stø­dab­sor­be­rende så­ler, til af­hjæl­p­ning af milde symp­to­mer. Til svæ­rere til­fælde kan be­hand­ling med ind­læg ofte være en god løs­ning. Ind­læg­get har til for­mål at give for­fo­den den nød­ven­dige støtte og af­last­ning i kon­takt­fa­sen ved gang. Læs mere om neds­un­ken for­fod på altomfoden.dk og netdoktor.dk

Hammertæer (Digitus mallerus)

Ham­mertå er en til­stand, hvor en el­ler flere tæer er ble­vet mast skæve, så de bø­jer i led­dene mel­lem de små tåk­nog­ler. Dette be­vir­ker at tåen bø­jer sam­men i det mid­ter­ste led, så led­det pe­ger opad. Ofte ses til­stan­den på den an­den og fjerde tå (sto­retåen reg­nes som før­ste tå). Ham­mertå med­fø­rer en fejl­stil­ling af tæ­erne, og gør det smer­te­fuldt at gå med al­min­de­lige sko.

Ty­pisk vil det mid­ter­ste led på tåen være bø­jet og det yder­ste led mere el­ler min­dre strakt. Der fin­des også va­ri­a­tio­ner i hvil­ket led der er bø­jet og så kan det hedde en­ten klotå el­ler Mal­let tå. Ham­mer­tæer ind­de­les ty­pisk i to ty­per, hen­holds­vis stive ham­mer­tæer (ri­gide ham­mer­tæer) og ud­stræk­ke­lige ham­mer­tæer (mo­bile ham­mer­tæer). Be­hand­lin­gen for de to ty­per er for­skel­lig.

For­kert fodtøj er den stør­ste syn­der, når det dre­jer sig om ud­vik­ling af ham­mer­tæer. Går man i for smalle el­ler for korte sko over en læn­gere pe­ri­ode, vil tåen grad­vis bø­jes, så de de til­hø­rende mus­k­ler og se­ner ef­ter­hån­den blive kor­tere og kor­tere. Til sidst vil tåen ikke kunne stræk­kes ud. Når man går i for smalt el­ler for kort fodtøj over læn­gere tid, sæt­tes fo­dens små mus­k­ler lang­somt ud af spil, så de ikke kan udøve de­res sta­bi­li­se­rende virk­ning på tæ­erne.

Der er dog også an­dre år­sa­ger til ham­mertå. Der fin­des  en række nerve-mu­skel­li­del­ser, som fø­rer til ned­sat kon­trol over fo­dens sta­bi­li­se­rende mus­k­ler. Der op­står der­for en uba­lance af mu­skel­kon­trol­len over tæ­erne, som kan føre til skæv­stil­ling. Af disse er især di­a­be­tes en stor­syn­der. Ham­mer­tæer kan også skyl­des ska­der på tæ­erne el­ler med­fødte mis­dan­nel­ser af tæ­erne.

Jeg kan som statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut hjælpe dig, hvis du har fået ham­mer­tæer.
Det er vig­tigt at fjerne år­sa­gen til pro­ble­met, og jeg vil der­for vej­lede dig om kor­rekt valg af fodtøj og pleje af dine fød­der. Øvel­ser med tåen el­ler tæ­erne kan hjælpe med at mo­bi­li­sere mus­k­lerne og led­dene igen, og af­la­stende pla­stre og fodind­læg kan hjælpe til at af­hjælpe ge­nerne.  Er tåen ble­vet helt stiv og vol­der den mange ge­ner, kan ope­ra­tion hos en or­to­pæd­kirurg være den rig­tige be­hand­ling. Læs mere om ham­mer­tæer på sundhed.dk el­ler her.

Knyster

En knyst er en be­tæn­del­ses­til­stand af en slim­sæk som kan op­stå de ste­der hvor fodtø­jet for­år­sa­ger tryk på et af fo­dens na­tur­lige frem­s­pring. Ef­ter læn­gere tid med tryk, bli­ver slim­sæk­ken be­tændt og hæ­ver op. Over tid bli­ver slim­sæk­ken mere fast i kon­si­stens, og der op­står rødme og øm­hed. Der kan også op­stå fejl­stil­ling af led­det, som det fx ses ved skæv sto­retå med knyst – (Hal­lux valgus). Be­tæn­de­lestil­stan­den kan komme og gå (re­ci­di­ve­rende) el­ler blive per­ma­nent (kro­nisk). Hæ­vel­sen kan vokse så me­get i stør­relse, at pa­tien­ten kan få svært ved at finde sko­tøj, der pas­ser.

Kny­ster op­står når man bru­ger af fodtøj der ikke pas­ser til fo­den. Når sko er for smalle el­ler korte, svæk­kes de små mus­k­ler i fo­den over tid, hvil­ket kan lede til for­skel­lige li­del­ser som ham­mer­tæer og kny­ster. Læn­gere brug af høje spids­snu­dede da­mesko kan give kny­ster, og det er der­for også of­tes kvin­der der ram­mes af li­del­sen. Der fin­des for­skel­lige for­mer for kny­ster. Sto­retåknyst (Hal­lus Valgus), Lil­letåknyst (skræd­der­knude), hælknyst (hælekso­stose) og vrist­knyst.

Symp­to­merne på en knyst er pri­mært smer­ter fra ste­det hvor kny­sten dan­nes. Det be­ty­der at man kan have svært ved at gå nor­malt. Der kan des­u­den ses rød­men, hæ­velse og even­tu­elt vab­ler og hård hud over ste­det. 

Din fod­te­ra­peut hjæl­per dig med be­hand­lin­gen af kny­ster, bl.a ved vej­led­ning om valg af fodtøj, men også med hjælp til øvel­ser der kan være med til at af­hjælpe ska­den. I svære til­fælde kan ope­ra­tion være den bed­ste ud­vej. Du kan læse mere om kny­ster her.

Gigt

Har du pro­ble­mer med ar­trose (slid­gigt), led­degigt el­ler pso­ri­a­sis­gigt, kan fød­derne også bli­ver på­vir­ket. Gigt kan give smer­ter og ned­sat be­væ­ge­lig­hed. For­an­drin­gerne sker i dine led, så fød­derne kom­mer ud af ba­lance. Der kan op­stå smer­te­fulde fejl­stil­lin­ger, dan­nes kny­ster og gigt­knu­der. Det kan give hård hud, lig­torne og negle, der en­ten løs­ner sig, for­tyk­ker el­ler bli­ver ned­gro­ede.

På grund af me­di­ci­ne­ring kan du have større in­fek­tions­ri­siko end an­dre. Svær gigt kan give ned­sat funk­tions­evne som yder­li­gere gør det van­ske­ligt el­ler umu­ligt for dig at nå ned og pleje dine fød­der. Er dine fød­der gig­tramte og har du smer­ter, kan spe­ci­a­lind­læg og af­last­nin­ger må­ske hjælpe dig til at få det bedre. Du kan få til­skud til be­hand­lin­gen gen­nem din læge. Du kan læse mere om til­skud her.

Sund­fod­te­rapi gi­ver dig vej­led­ning og hjæl­per dig med at fore­bygge og pleje dine fød­der. Ring til mig, hvis du har brug for vej­led­ning om gigt i dine fød­der. Hvis du vil læse mere om gigt og fod­te­rapi kan du finde mere in­for­ma­tion på gigt­for­e­nin­gens hjem­meside.

60 14 09 59
Ring til mig hvis du har brug for vej­led­ning el­ler be­hand­ling
Er du gig­tramt?
så lad mig hjælpe dig med fod­pleje og vej­led­ning

Sundfodterapi — statsaut. klinik for fodterapi i Roskilde

Le­der du ef­ter pro­fes­sio­nel fod­be­hand­ling i Roskilde, er Sund­fod­te­rapi det rig­tig valg. Sund­fod­te­rapi er statsau­to­ri­se­ret kli­nik for fod­te­rapi, med adresse cen­tralt i Roskilde på Al­gade 15V. Kli­nik­ken dri­ves af statsau­to­ri­se­ret fod­te­ra­peut Ann Dorde An­der­sen, som ta­ger ven­ligt imod dig i den lyse og mo­derne kli­nik.

Sund­fod­te­ra­pi­ar­bej­der med de ny­e­ste me­to­der in­den­for pro­fes­sio­nel fod­be­hand­ling, og kan hjælpe dig med lø­bende pleje, samt be­hand­ling af mange af de li­del­ser og pro­ble­mer som er be­skre­vet her på si­den. Læg dine fød­der i sikre hæn­der hos Sund­fod­te­rapi. Du kan booke tid på tlf. 60 14 09 59.